Hybride arbejdsformer. Lederperspektiv på hjemmearbejde


Jeg udtaler mig her i Akademikerbladet – blev spurgt om jeg kunne se fordele ved hjemmearbejde og det fik jeg en snak med journalist Lasse Højgaard om.


Jeg har været leder for vidensmedarbejdere under den første covid-19 nedlukning og de mange efterfølgende genåbninger og hjemsendelser. Jeg er blevet spurgt til mine erfaringer flere gange og nu igen i dag.

I det offentlige var vi særligt hjemsendt og som vidensmedarbejdere kan man arbejde mange steder fra, bare man har sin PC og opkobling og gode kolleger at videomødes med. Dét har givet os masser af erfaring at trække på.

Jeg ser mange fordele og også mange ulemper ved hjemmearbejde som en 100% løsning, men det hybride er jeg stor tilhænger af, særligt når vi har med vidensmedarbejder at gøre.

Læs hvad Louise Luxhøi og jeg taler om når vi taler for og i mod, og det er ikke enten eller i min optik.


Jeg er helt på linje med Louises pointer om at bevare det sociale og idegenereing og fællesskabet som vi ikke kan sikre optimale forhold for online, men derfor skal vi ikke sende hjemmearbejdsmulighederne på bænken. Vi skal bruge de gode sider af hjemmearbejdet – jeg argumenterer for det HYBRIDE..

Læs mine argumenter uddybet her. Måske er du enig?



OM at lede på distancen


Når vi ser tilbage nu så er ER vi blevet dygtige til at agere hybridt og det er grundet de kompetencer vi har erhvervet under pres under Covid-19 nedlukningerne. Noget vi lukrerer på nu.

Læs om hvordan forskellige ledere i det offentlige har oplevet at lede under nedlukningerne – der er både gevinster og ulemper ved hjemmearbejde.

Interview i håndbog om distanceledelse udgivet af DM i januar 2021.

Skrevet af AnneMette Wehmüller


Undervisernes stejle læringskurve afledt effekt af Covid-19

I maj sidste år skrev jeg et indlæg om hvor imponeret jeg var over hvordan mine medarbejdere havde grebet den nye hjemsendte situation an. Læs det her – et udtryk for den energi mennesker har under forandreinger og hvad vi er kapable til at udrette under urimelige forhold.

Jeg har hørt medarbejdere være frustrerede undervejs – forståeligt nok – og samtidig er deres fortælling på bagkant en udtrykt glæde ved det værktøjskendskab og den fornyede didaktiske refleksion, de har udviklet qua de nye rammer, de blev stillet. De taler selv om en stejl læringskurve, hvor de fortæller, at de nu kan se tilbage og siger højt: “Hold fast, hvor har jeg lært meget på det år! Fordi jeg var presset ud i det”.

Vi kan være stolte over underviserne, som har arbejdet under rammer og med værktøjer som novicer og alligevel leveret varen, de oplever sig ikke længere som novicer, men som reflekterende digitale didaktikere.