Jeg deltog i går i uddannelsesrådets seminar 2022 – arrangeret af Teoretisk pædagogikum på Syddansk Universitet. Her var der fokus på “Klima og bæredygtighed i gymnasiet og i undervisningen?”.

---

Der var mange inspirernde oplæg og jeg vil sætte særligt fokus på et oplæg fra professor Ane Qvortrup, lektor Torben Spanget Christensen og PhD-studerende Jonas Teglbjærg, alle fra Center for Gymnasieforskning og Institut for Kulturvidenskaber. De satte fokus på gymnasieelevers holdninger til, forståelser af og ræsonnementer om bæredygtighed baseret på analyser af 36 video club-dialoger med hhx- og htx-elever. De argumentererde for video clubs som en relevant didaktisk tilgang i en undervisning, der er demokratisk funderet og tager udgangspunkt i eleverners erfaringer samt har fokus på deres engagement ift. bæredygtighedsproblemstillinger.

Min opmærksomhed blev særligt fanget af oplægsholdernes teoretisk afsæt for at undersøge elevernes ræsonnementer, nemlig når vi anskuer undervisningen som deliberativ eller som en non-affirmativ pædagogisk tilgang. Når vi vil skabe undervisning der ikke på forhånd har pålagt eleverne en måde at tænke på, når vi vil være åbne og sikre at de ikke ‘påduttes’ en særlig ideologi eller særlig måde at finde løsninger på.

Men hvad er nu en ‘non-affirmativ’ pædagogisk forståelse?

Den finske professor i didaktik Michael Uljens har i 2018 med afsæt i den tyske professor Dietrich Benner plæderet for det, som Uljens sammen med Ylimaki kalder ’non-affirmativ’ didaktik “Bridging Educational Leadership, Curriculum Theory and Didaktik”

Min korte sammenskrivning lyder:

Non-affirmativ er en didaktik, som ikke skal tilpasses individet, hvis det skal være frit. Hvis vi skal forfølge ideen om, at mennesket er frit, er end ikke demokratiet eller dannelsesidealerne noget, man skal tilpasse undervisningen efter. Den non-affirmative tilgang vægter altså, at man i uddannelse ikke forsøger at pådutte individet en særlig tænkning, når målet er at stille individet frit. Samme perspektiv ønskede Heiman i sit brud med dannelsesdidaktikken og sin tilgang til læreteorietisk didaktik (se fx. i bogen ‘Kort & Godt om didaktik‘ i bogens 4. del). Kritikken af det normative i dannelsesidealerne går på, hvorvidt de kan siges at være bedre end de propagandastater, der leverer doktriner, som befolkningerne skal efterleve?

---

Hent artiklen her:

---

Læs med her i artiklen fra en af de teoretikere Michael Uljens, der har udviklet dette.

Jeg har sammen med Thomas Albrechtsen været redaktør på et tema-nummer i tidskriftet Kognition & Pædaogik, om pædaogisk ledelse og her udgav vi en artikel af Michael Uljens som står på skuldrene af Dietrich Benner og denne pædagogiske tradition. Men kan vi overhovedet sikre en sådan deliberativ pædagogik?

---

Artiklen: Pædagogisk ledelse og uddannelsesreform – en ikke-affirmativ pædagogik, skrevet af den finske professor i pædagogik Michael Uljens. Det er en artikel om pædagogisk ledelse med et internationalt udsyn og med afsæt i pædagogisk teori. Artiklen er oversat fra engelsk og er den første artikel på dansk, hvor Uljens diskuterer, hvad en egentlig pædagogisk ledelse vil sige set fra et ikke-affirmativt pædagogisk standpunkt.

Hvor de andre artikler i temanummeret er centreret om bestemte pædagogiske institutioner, rummer Uljens artikel en mere almenpædagogisk analyse af problemstillingen i et samfund præget af neoliberalepolitiske strømninger.

---

Engelsk version

Artiklen er en forkortet version af en tidligere engelsk publiceret artikel i Nordic Journal of Comparative and International Education, vol. 3, issue 3-4. Link til artiklen: https://journals.hioa.no/index.php/nordiccie/article/view/2811

---

Uddannelsesledelse – synergi mellem alle planer

Forskning i faglig ledelse

Jeg har forsket i faglig pædagogisk uddannelsesledelse og også selv praktiseret faglig ledelse og personale ledelse.

I undersøgelserne af ungdomsuddannelseslederes erfaringer fandt jeg, at vi som ledere i uddannelsessammenhænge må stå på flere roller afhængig af situationen og af, hvad opgaverne kræver.

Se mine resultater her i en artikel fra Kognition & Pædagogik om Ledelsens didaktiske positionering – didaktiske roller og det pædagogiske paradoks. Disse roller kommer til udtryk hvis medarbejdere der interviewes til lederspejlet er nuancerede og dette kan give genklang i egen reflektion over praksis.

Se evt. indledningen til hele temanummeret her.

Hent artiklen her:

Projektet FPL (Faglig Pædagogisk Ledelse)

Projektet sætter spot på lederens ledelse af medarbejderens faglighed.
Her er ligesom i en affirmativ pædaggogik – ikke én løsning – men ledelsen skal mere bevæge sig hen mod en åbning for den faglig refleksion med medarbejderen. Lederen har ikke løsningen men er medsøgende…

Dvs. at ledere skal reflektere over deres eget ståsted i deres praksis. Det gør ledere fx ved at arbejde undersøgende sammen med lærerne. Og det kunne foregår som det gør i FPL projektet – igennem aktionspreocesser – hvor det er lederen der er aktionsprøvende.