Dette tema om klasseledelse og relationer, er til jer der gerne vil arbejde med lærernes klasseledelse og relationskompetence ind i kerneopgaven. I dette tema kan I lade jer inspirere af ROK -projektet, som Lea Lund sammen med kolleger fra Aarhus universitet har udviklet stærkt inspireret af og i samarbejde med forskerne fra Utrecht Universitet i Holland: Tim Mainhard og Theo Wubbels.

ROK-projektet bygger på det teoretiske og empirisk afprøvede afsæt for det internationalt udviklede spørgeskema vedrørende elevers oplevelse af lærerens interaktion i klasserummet (Questionnaire on teacher interaction), som bygger på den interpersonelle læreradfærdsmodel.

I kan i den forbindelse lytte til podcast af journalist Signe Tonsberg produceret for Magasinet Gymnasieforskning (‘Mavefornemmelse og det professionelle hvorfor’). Podcasten rapporterer fra ROK-projektet ude i klasserummene på Randers Statskole. Se desuden oversigt over temaets mulige elementer og de ressourcer, som kan inspirere jer herunder.

På siten ligger der mange forskellige ressourcer under temaet Klasseledele og Relationer. De fleste af materialerne herunder er frit tilgængelige. I kan bruge dem, som I finder relevant, og de kan også være elementer som indgår i projektsamarbejde med Lea i forskellige formater fx.: faglig sparring, foredrag, workshop-forløb eller som pædagogiske dage hos jer.

Læs citater fra tidligere projektdeltagere
Læs om definitionen på klasseledelse og relationskompetence
Læs om ressourcerne som afsæt for temaet Klasseledelse og Relationer
Se alle ressorucerne til temaet

Tema fokus og indhold

KLASSELEDELSE & RELATIONER

Klasseledelse og relationskompetence i uddannelsesorienterede institutioner
Læreradfærdsmodel som værktøj og fælles sprog og pædagogisk blik på praksis.
Hvad kan en relationspædagogisk profil (QTI)* bidrage med til det pædagogiske personale?

FORM & INDHOLD ELEMENTER

Kollegers og ledelsens didaktiske sparring og observationsfokus med henblik på undervisningsudvikling
Idegenerende oplæg
Teoridrevne og praksisafprøvede værktøjer
Faciliterende proces for personalet
Sparringssamtaler undervejs
Afsluttende sparring – fokus på institutionens videre brug af forløbet internt

*QTI: Questionnaire on teacher interaction

Citater fra lærerne i ROK-projektet

… jeg tror den største forskel er, at jeg er blevet bevidst om i det her projekt, at de elever vi kalder umotiverede og dovne, at det kunne være, man skulle prøve at snakke lidt med dem. At den har virkelig ramt mig. At de elever, hvor man tænker, ’ej, det kan sgu også være lige meget. De gider jo ikke’. Måske er det faktisk fordi, jeg får glemt at snakke med ham eller hende. Så i den der med min adfærd og relation, der er jeg blevet meget mere bevidst om, at de vigtigste elever, det kan faktisk nogen gange være dem, man har det sværest med.

… jeg er blevet mere pædagogisk, forhåbentligt … Jeg har været skrappere. Nu har jeg nok fået et mere rummeligt blik på, hvorfor elever ikke altid bare gør, som man siger eller ikke bare er stille. Jeg har jo fået en pædagogisk og didaktisk indsigt i, hvordan det er, at mennesker de tænker. Og altså at det kan være nogle forklaringer på. Jeg er stadigvæk lige konsekvent, men mindre skrap. Jeg tæller lige til ti, og jeg tænker over, det kan jo faktisk godt være, han larmer af en årsag. I stedet for bare at sige: ’Ti stille’ med det samme. Jeg synes, jeg har fået en dybere forståelse for elevers adfærd, de unges adfærd, og der kan være en forklaring på det, som man lige skal tænke ind, inden man blæser sig op

Hvad er klasseledelse? Og hvad er relationskompetence?

Klasseledelse defineres her som en underkategori af almendidaktikken, og udgør en kompleks og målrettende bestræbelse på at rammesætte, sikre klassens regler, organisere, støtte, facilitere og differentiere lærings- og udviklingsprocesser for alle elever inden for trygge rammer. Definitionen tager sit afsæt i Dansk Clearinghouse for Udddannelsesforskning beskrives som det bruges i ROK-projektet.

Begrebet klasseledelse anvendes her bredt om lærerrollen og lærerens virke i forhold til at understøtte alle elevers læring, deres relationer til hinanden samt motivation for at lære og deltage. Her bliver lærerens rolle at være leder af en inkluderende og engagerende klassekultur.

Klasseledelse kan dermed ikke ses uden også at se på graden af elevinddragelse ud fra en antagelse om, at større elevinddragelse kan være med til at udvikle elevernes kritiske sans og dermed også give en drivkraft i forhold til læreprocessen. Trods inddragelse af eleverne er det dog stadig læreren, som er agenten for at udøve ’ledelse’.

Klasseledelse er ikke blot lærerens benyttede undervisningsmetoder, men snarere en samlebetegnelse for de praksisser, som lærere gør brug af til at skabe et trygt og meningsfuldt rum for elevers læring og udvikling, hvilket indebærer det relationelle aspekt jf. navnet på den interpersonelle læreradfærdsmodel.

Der er tale om en praksis, hvor klasseledelse og relationskompetence er hinandens dansepartner. Dvs. at lærerens planlægning af undervisningen og af det faglige samt fokus på klassens sociale forhold er viklet helt ind i hinanden. Dvs. måden hvorpå læreren agerer og relaterer til eleverne og måden hvorpå, læreren leder eleverne til at relatere til hinanden, har indflydelse på, hvordan lærerens faglighed praktiseres (metode) og dermed på, hvorvidt undervisningen lykkes i forhold til de didaktiske intentioner (formål) eller ej.

RESSOURCER SOM AFSÆT FOR TEMAET – Klasseledelse & Relationer

Vi taler ud fra nedenstående ressourcer
Ressourcerne består af udgivelser og videoer bl.a. fra projekter som Lea Lund har ledet. Projekterne har haft fokus på udviklingen af lærernes klasseledelse og relationskompetence. Disse ressourcer udgør afsættet for at udvikle læreres og lederes pædagogiske opmærksomhed på et fælles sprog og opmærksomhed på klasseledelse og relationer i skolens rum. Se nederst på siten her for forslag til ressourcer.

Vi lader os inspirere af projektet Relationskompetence og Klasseledelse (ROK). Herunder er de publikationer som vi vil plukke fra når der skal arbejdes med klasseledelse og relationer på skoler. Metoderne, som er aktionslæringsinspirerede, der blev benyttet i projektet er forbilledligt til skole og undervisningsudvikling, når der er fokus på lærerkollegiets opmærksomhed på egen praksis.

Vi lader os også inspirere af og laver øvelser fra Lea Lunds EMU artikel ‘Bliv bevidt om din klasseledelsesstil’ og øvelseshæfte t ‘S æ t s p o t p å d i n k l a s s e l e d e l s e ‘.