Testimonials

Lea har løst mange forskellige forsknings- og udviklingsopgaver for uddannelsesinstitutioner, organisationer, firmaer, ministerier, styrelser og fonde – se listen her.

Læs citater fra deltagere herunder. Det er citater fra deltagere efter oplæg og fra deltagere i projekter. Citaterne vidner om at det faglige indhold og processerne har haft stor værdi for deres praksis – undervisere såvel som ledere.

Oplægget er brugbart i min funktion som pædagogisk leder, idet lærerne og jeg har en fælles teoretisk og didaktisk platform at diskutere undervisning og læring ud fra fx i forbindelse med MUS. Det kan i det hele taget være en fordel, hvis man som pædagogisk leder har et teoretisk/empirisk fundament at tage udgangspunkt i under samtalerne med lærerne. Set fra et ledelsesperspektiv har oplægget også internt i ledelsesgruppen givet anledning til en generel diskussion omkring, hvad vi forstår ved god undervisning og læring, og hvad vi kan/bør bidrage med for at sikre os, at vores skole leverer den bedst mulige undervisning/læring også fremadrettet

Det var særligt udbytterigt for lærerkollegiet at blive bevidst om egen praksis og få redskaber til, hvordan man som lærer kan bringe tavs viden i spil. Det er vigtigt, ikke kun i forbindelse med lærergerningen og bestræbelserne på at blive en god lærer, men også i relation til kollegial sparring, hvilket er helt i tråd med, at vi i stigende grad bevæger os væk fra den ’privatpraktiserende lærer’ og i højere grad indgår i læringsfællesskaber. […] øvelserne fungerede godt, fordi lærerne fik tid til at reflektere og forholde sig til deres egen praksis og forestilling om, hvad der kendetegner en god lærer, og hvori sammenhængen mellem undervisning og læring består. I og med at de skulle uddybe og forklare deres svar over for en kollega, fik de netop mulighed for at forsøge at bringe den tavse viden i spil og blive bevidst om den. Det er en udbytterig øvelse, da de dermed ikke kan undgå at forholde sig til egen praksis og forhåbentlig foretage justeringer og ændringer i det omfang, det kan være hensigtsmæssigt

…. det gav stof til eftertanke, at lærerne blev bedt om at begrunde deres præferencer/handlinger – og jeg er sikker på, at lærerne er meget enige i, at hurtige fix ikke dur, når det gælder lærerudvikling … (…) Det er meget, meget vigtigt, at lærerne kvalificerer deres samtaler om lærerliv, så der bliver færre frustrationer over de enkelte kursister (K1)3 og mere refleksion over, hvorfor det ikke fungerer med ’Peter’, og hvad man kan gøre i stedet for for at få Peter til at lære mere i undervisningen (K2 og K3). Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi fortsætter ad dit spor med hensyn til at efterlyse begrundelser for præferencer og måder at tackle sin lærerrolle på. Øvelsen med at finde belæg og hjemmel var fin til det. Det er godt, at alle vi ledere var til stede og hørte dit oplæg, for vi skal jo holde fast i disse pointer og arbejde for, at K2 og K3 bliver mere udbredte som refleksionsniveauer

… jeg tror den største forskel er, at jeg er blevet bevidst om i det her projekt, at de elever vi kalder umotiverede og dovne, at det kunne være, man skulle prøve at snakke lidt med dem. At den har virkelig ramt mig. At de elever, hvor man tænker, ’ej, det kan sgu også være lige meget. De gider jo ikke’. Måske er det faktisk fordi, jeg får glemt at snakke med ham eller hende. Så i den der med min adfærd og relation, der er jeg blevet meget mere bevidst om, at de vigtigste elever, det kan faktisk nogen gange være dem, man har det sværest med…

… jeg er blevet mere pædagogisk, forhåbentligt … Jeg har været skrappere. Nu har jeg nok fået et mere rummeligt blik på, hvorfor elever ikke altid bare gør, som man siger eller ikke bare er stille. Jeg har jo fået en pædagogisk og didaktisk indsigt i, hvordan det er, at mennesker de tænker. Og altså at det kan være nogle forklaringer på. Jeg er stadigvæk lige konsekvent, men mindre skrap. Jeg tæller lige til ti, og jeg tænker over, det kan jo faktisk godt være, han larmer af en årsag. I stedet for bare at sige: ’Ti stille’ med det samme. Jeg synes, jeg har fået en dybere forståelse for elevers adfærd, de unges adfærd, og der kan være en forklaring på det, som man lige skal tænke ind, inden man blæser sig op

Vi har oplevet at det at lave en didaktisk belægsanalyse gør, at vi opnår at komme hurtigere ind til benet i en arbejdsproces. Dét at skulle argumentere for sine belæg og især sin påstand, det skabte en form for hurtigere klarhed hvor fordele og ulemper, simpelthen blev spottet langt hurtigere.  Og så oplevede vi også at det er mere acceptabelt at føle sig på gyngende grund når man søsætter nye projekter i sær når man har kollegial sparring. Og vi synes at det er positivt at vi får et indspark fra den anden, så vores evne til at reflekterer den blev egentligt lidt hurtigere skærpet. Så tre nøgleord som denne analytiske metode gav os det var:  Klar, Skarp og Parat

Jeg kan sagtens tilslutte mig ideen om, at vi som undervisere skal blive bedre til at sætte ord på vores didaktiske refleksioner, og det vil ikke kun komme mig selv til gode men i høj grad også mine studerende. Og jeg oplever også at de studerende i højere grad end tidligere stiller spørgsmålstegn ved undervisningsmetoden, især hvis den har karakter af en leg og i sådan en situation vil det være meget nyttigt at kunne sætte ord på sådan nogle didaktiske begrundelser

…som leder er (jeg) blevet klædt på gennem KLEO-projektet, (og) givet et rigtig godt grundlag for pædagogisk ledelse… Det var bedre end forventet for lærerne at tale sammen. Det fungerede som en god ventil, og så er det dejligt lavpraktisk. Lærerne fik skabt et rigtig godt rum til samtale om pædagogik og didaktik, de fik delt deres erfaringer og snakken gik, fordi det viste sig, at mange af dem havde undersøgt det samme i hver deres klasse men på forskelige måder. Som leder har jeg fået et værktøj, jeg kan bruge i forbindelse med implementering af skolens strategiske indsatsområder i lærernes undervisning – sammen med lærerne.

I samtalen tager vi udgangspunkt i aktionsplanen og den didaktiske tilgang til undervisningen. Jeg fornemmer, at det giver lærerne en tryghed, at jeg som leder har fokus på deres faglige-pædagogiske kunnen i den konkrete aktion, de har udformet. Gennem KLEO-projektet har jeg fået nogle værktøjer og en spørgeramme, som gør det nemmere for mig som leder at snakke med underviserne om deres faglighed og undervisningspraksis. Det er et rigtig godt afsæt til en efterfølgende MUS-samtale, der jo blandt andet også omhandler de mere trivselsmæssige elementer med fokus på, hvordan den enkelte lærer trives på arbejdspladsen.

Op til observationen er man rimelig bevidst om at man skal observeres. Men når først seancen er i gang glemmer man det stort set. Jeg har haft et godt udbytte af observationen. Selvfølgelig primært den eftersnak vi havde efter observationen. Det at få sat andre øjne på ens undervisning, men også hvad der sker i klassen, er meget givtigt, og gør at man fremadrettet nok vil have indstillet “antennerne” lidt anderledes i forhold til eleverne

Det er meget fint, at man bliver ‘tvunget’ ud i at gøre prøve noget nyt, som man måske ofte har tænkt sig at gøre, men bare aldrig har fået sig taget sammen til. Det rykker én væk fra den daglige undervisning og over i nye tankegange som ikke er så besværlige, når først de er prøvet af på sin (forsøgs)klasse