Faglig pædagogisk ledelse

Dette tema er til jer der gerne vil arbejde med den højaktuelle term ‘faglige ledelse‘ – dvs. ind i kerneopgaven. Der er aktuelt set – reformmæssigt og forskningsmæssigt – en tiltagende interesse for den pædagogiske del af ledelsens rolle på grundskoleniveau og i ungdomsuddannelsesregi. Skoleledelsen knyttes tæt til kerneopgaven: undervisningen og elevens læring, og hermed er didaktikken i centrum. Lea læner sig op af projektet Faglig Pædagogisk Ledelse (FPL) et STUK finansieret projekt, som hun har udviklet. Her var fokus på inddragelse af undervisningserfaringer i MUS og GRUS.

Didaktikken er i centrum fordi skoleledelsen som lederne skal lede læreres læreprocesser, som igen leder læring for eleverne. Som Ledelseskommissionen i 2018 pointerede, skal offentlige ledere være i kontakt med det, de leder. Temaet her om faglig pædagogisk ledelse tager afsæt i ledelsesteamets pædagogisk-didaktiske opgave.

Temaet henvender sig til den daglige og faglige pædagogiske ledelse, dvs.: skolens ledelsesteam, afdelingsledere, souschefer, viceskoleledere, teamledere både i grundskolen, på FGU og EUD og hele gymnasiesektoren. Lea tager afsæt i pointerne fra viden om faglig ledelse i regi af hendes redaktørrolle på temanummeret i Kognition & Pædagogik nr 117 om Pædagogisk ledelse.

Lea kommer omkring bud på, hvordan lederne kan være medreflekterende i læreres didaktiske overvejelser ved at beskrive baggrunden for brugen af didaktiske belæg til brug for udøvelse af pædagogisk ledelse. Lea skitserer, hvordan man på skolen kan arbejde med at inkorporere didaktiske overvejelser under didaktiske samtaler, der fokuserer på didaktiske belæg. Vi øver os i at tænke i stilladser som bygger på at lederen kan sætte lærere i gang med at arbejde didaktisk refleksivt udenfor handlingstvang via didaktisk belægsanalyse hentet fra bogen: ‘Didaktisk refleksion – når lærere sætter ord på egen praksis‘

Tema fokus og indhold

FAGLIG PÆDAGOGISK LEDELSE

• Faglig ledelse i pædagogiske og uddannelsesorienterede institutioner
  
• MUS og GRUS hvor undervisningen udgør et fælles afsæt for samtalen
  
• Ledelsens didaktiske sparring og observationsfokus med pædagogisk personale
  
• Didaktisk belægsanalyse
  
• Professionelle læringsfællesskaber – skoler og dagtilbud

FORM & INDHOLD ELEMENTER

• Idegenerende oplæg
• Teoridrevne og praksisafprøvede  værktøjer
• Faciliterende proces for personalet
  Sparringssamtaler undervejs
• Afsluttende sparring – fokus på institutionens videre brug af forløbet internt
  
  
  
  

…som leder er (jeg) blevet klædt på gennem KLEO-projektet, (og) givet et rigtig godt grundlag for pædagogisk ledelse… Det var bedre end forventet for lærerne at tale sammen. Det fungerede som en god ventil, og så er det dejligt lavpraktisk. Lærerne fik skabt et rigtig godt rum til samtale om pædagogik og didaktik, de fik delt deres erfaringer og snakken gik, fordi det viste sig, at mange af dem havde undersøgt det samme i hver deres klasse men på forskelige måder. Som leder har jeg fået et værktøj, jeg kan bruge i forbindelse med implementering af skolens strategiske indsatsområder i lærernes undervisning – sammen med lærerne.

I samtalen tager vi udgangspunkt i aktionsplanen og den didaktiske tilgang til undervisningen. Jeg fornemmer, at det giver lærerne en tryghed, at jeg som leder har fokus på deres faglige-pædagogiske kunnen i den konkrete aktion, de har udformet. Gennem KLEO-projektet har jeg fået nogle værktøjer og en spørgeramme, som gør det nemmere for mig som leder at snakke med underviserne om deres faglighed og undervisningspraksis. Det er et rigtig godt afsæt til en efterfølgende MUS-samtale, der jo blandt andet også omhandler de mere trivselsmæssige elementer med fokus på, hvordan den enkelte lærer trives på arbejdspladsen.

I ledelseslitteraturen tales der ofte om at finde balancen mellem ’management’ og ’leadership’ . Management forholder sig til hvordan og hvornår i ønsket om at styre og koordinere forandring. Derimod tager leadership afsæt i menneskelige ressourcer og drivkræfter, og forholder sig til hvad og hvorfor i ønsket om at skabe forandring og udvikling. Som offentligt system har skolen brug for begge tilgange, fordi de to diskurser håndterer forskellige sider af ledelsesopgaverne.

Indirekte ledelse

Indirekte ledelse sker i situationer, hvor en leder lægger noget af sin ledelsesopgave ud til medarbejdere med den rette kompetence, der så løser opgaven uden yderligere ledelsesmæssig deltagelse. Når ledere delegerer opgaver på denne måde sker det gennem envejskommunikation, og dermed er der risiko for, at lederen mister indsigt i, hvordan organisationens problemer løses i praksis.

Direkte faglig ledelse

Direkte faglig ledelse sker i situationer, hvor lederen er en del af problemløsningen og dermed bliver delagtig i læring og videndeling via tovejskommunikation. Parterne påvirker gensidigt hinanden, og samarbejdet kan i skolen have udviklingspotentiale til et professionelt læringsfællesskab, hvor læring hos både elever, lærere og ledere er i fokus. Ledere skal med andre ord udøve direkte faglig ledelse, hvor formålet er at komme tættere på den enkelte elevs læring, da både dansk og international forskning viser, at elevcentreret, pædagogisk ledelse har afgørende positiv betydning for elevens læring og trivsel.

Delegeret ledelse versus distribueret ledelse

I det historiske billede er den umiddelbare forgænger for distribueret ledelse, den delegerede ledelse. I delegeret ledelse deler den formelle leder noget af sin ledelse ud til kompetente medarbejdere, der har kompetencerne til at løse opgaver, lederen ikke selv kan løse. I en delegeret ledelsessituation er der tale om en-vejskommunikation, hvor tilbageløbet om opgaveløsningen fra medarbejder til ledere ikke er væsentligt for organisationens fremadrettede drift og udvikling.

I dette tema taler ud fra nedenstående ressourcer, dvs. udgivelser og videoer bl.a. fra projekter som Lea Lund har ledet. Projekterne har haft fokus på udviklingen af ledelsens faglige og didaktiske opmærksomhed. Disse ressourcer udgør afsættet for at udvikle ledelsens pædagogiske opmærksomhed når der ledes fagligt og efter et mål om at skabe professionelle læringsfællesskaber.

In this video Lea Lund and Sarah Robinson share their Framework for an Educational Reflective Dialogue. We want to show you a couple of examples of how you can work with your innate beliefs, values and experiences and make these visible to yourself. When these are visible, you become aware and are then able to constructively reflect in dialogue with others on how you can change them.

This is what we call a reflective educational dialogue, and this is how you build a sound argument that makes your beliefs visible to your self and others. The whole point is to develop a teaching cohort and educational leaders who are extremely good at presenting sound arguments for the educational choices they make. For why they do what they do.