Dette tema er til jer, der ønsker at arbejde med skolen som et professionelt læringsfællesskab, her er afsættet det ofte omtalte PLF. Men Lea tager sit afsæt i den norske professor Erling Lars Dale som plæderede for at sikre en fuld professionel skole, ved at arbejde med alle ansattes didaktiske begrundelser for deres handlinger i skolen.

På siten ligger der mange forskellige ressourcer under temaet PLF. De fleste af materialerne herunder er frit tilgængelige. I kan bruge dem som I finder relevant, og de kan også være elementer som indgår i projektsamarbejde med Lea i forskellige formater fx.: faglig sparring, foredrag, workshop-forløb eller som pædagogiske dage hos jer.

Dette tema handler om teamet, arbejdspladsen eller skolen som et professionelt læringsfællesskab men altså i tråd med Erling Lars Dales visioner. Vi har fokus på kollegial didaktisk refleksion, hvor vi arbejder med didaktisk belægsanalyse. Dvs. at vi arbejder med et fælles faglig sprog for praksis. Vi gør det gennem kollegialt samarbejder via undervisningsobservation og samtale om undervisningen og vores bevæggrunde og overbevsininger samt viden om, hvorfor vi gør som vi gør, når vi underviser, og når vi planlægger at undervise.

Tema fokus og indhold

Professionelt læringsfællesskab (PLF)

Kollegial didaktisk refleksion og udvikling

• Skole, teamet eller organisationen som en fuldprofessionel organisation, der udvikler et fælles fagligt sprog som ståsted for debatter der løfter den faglige udvikling og fundamentet på arbejdspladsen. institutioner
  
• Didaktisk belægsanalyse er fundamentet for at arbejde argumentativt og belægsfunderet med de fem søjler i PLF
  
• Kollegial didaktisk¨e sparring og observationsfokus
  

FORM & INDHOLD ELEMENTER

• Idegenerende oplæg
• Teoridrevne og praksisafprøvede  værktøjer
• Faciliterende proces for personalet
  Sparringssamtaler undervejs
• Afsluttende sparring – fokus på institutionens videre brug af forløbet internt

Op til observationen er man rimelig bevidst om at man skal observeres. Men når først seancen er i gang glemmer man det stort set. Jeg har haft et godt udbytte af observationen. Selvfølgelig primært den eftersnak vi havde efter observationen. Det at få sat andre øjne på ens undervisning, men også hvad der sker i klassen, er meget givtigt, og gør at man fremadrettet nok vil have indstillet “antennerne” lidt anderledes i forhold til eleverne

Det er meget fint, at man bliver ‘tvunget’ ud i at gøre prøve noget nyt, som man måske ofte har tænkt sig at gøre, men bare aldrig har fået sig taget sammen til. Det rykker én væk fra den daglige undervisning og over i nye tankegange som ikke er så besværlige, når først de er prøvet af på sin (forsøgs)klasse

Skrevet af lærere som evalueringsvar efter førte aktionsrunde

Det var særligt udbytterigt for lærerkollegiet at blive bevidst om egen praksis og få redskaber til, hvordan man som lærer kan bringe tavs viden i spil. Det er vigtigt, ikke kun i forbindelse med lærergerningen og bestræbelserne på at blive en god lærer, men også i relation til kollegial sparring, hvilket er helt i tråd med, at vi i stigende grad bevæger os væk fra den ’privatpraktiserende lærer’ og i højere grad indgår i læringsfællesskaber. […]

… øvelserne fungerede godt, fordi lærerne fik tid til at reflektere og forholde sig til deres egen praksis og forestilling om, hvad der kendetegner en god lærer, og hvori sammenhængen mellem undervisning og læring består. I og med at de skulle uddybe og forklare deres svar over for en kollega, fik de netop mulighed for at forsøge at bringe den tavse viden i spil og blive bevidst om den. Det er en udbytterig øvelse, da de dermed ikke kan undgå at forholde sig til egen praksis og forhå- bentlig foretage justeringer og ændringer i det omfang, det kan være hensigtsmæssigt

Der findes utallige definitioner på et professionelt læringsfællesskab (PLF).
En kort version er ofte i stil med det, Sai og Siraj skriver i deres litteraturgennemgang af PLF:

Professional learning communities enable teachers to collaborate and upgrade their skills to enhance student learning

(Sai & Siraj, 2015, s. 65)

Jeg holder mig her til en bredere definition af professionelle læringsfællesskaber, der tilføjer det kritiske aspekt, som også medtænker, at lærerne selv er i en lærerproces.

Et professionelt læringssamfund er en gruppe undervisere, der deler og kritisk reflekterer over deres praksis for at forbedre elevers og læreres læring og derigennem understøtte skoleudvikling

(Sleegers et al., 2013, s. 120)

Professionelle læringsfællesskaber skal altså indtænkes i forhold til hele skolen som en institution i udvikling på linje med Erljng Lars Dales professionsideal samt Stenhouses tilgang til læreren som forsker i egen praksis, jf. aktionslæringsperspektivet.

Når der er fokus på udviklingen af lærerkollegiets didaktiske refleksion vil jeg fremhæve to dimensioner, der ligger i tråd med beskrivelser af professionelle læringsfællesskaber: deprivatisering og refleksionsdialog.

Vi ved fra det omfattende forskningsfelt om læreres læring og kompetenceudvikling, at lærere tager deres egne erfaringer som elever og som studerende med sig ind i klasseværelset. Disse erfaringer er så dybt indlejret kropsligt og tavst – ligesom det at køre på cykel – at det derfor kan være svært at lave om på. Men ved at give tid og plads til en særlig opmærksomhed på dette, kan man faktisk ændre på holdninger og handlinger til gavn for undervisningen.

Derfor bør man som leder sætte fokus på at skabe et kollegialt fællesskab – et professionelt læringsfællesskab. Og her netop tid til refleksive dialoger er i højsædet i litteraturen om professionelle læringsfællesskaber.

Lærerne har brug for rammer og tid til at kunne udvikle et fælles sprog og en fælles optik på undervisningen – deres egen og hele skolens.

Tilblivelsen af lærerkollegier som professionelle læringsfællesskaber er en løbende tilblivelsesproces og netop ikke et program, der kan indføres som et hurtigt fix i dagligdagen. Etableringen af et professionelt læringsfællesskab kræver en indsats, som tager tid, fordi man skal bryde med visse etablerede traditionelt individualistiske former for lærerarbejde og tilpasse nye mønstre og strukturer.

Hensigten med at skabe professionelle læringsfællesskaber er netop at skabe konstruktive tilgange til synergien mellem professor Erling Lars Dales tre kompetenceniveauer. Om end Dales optik ikke nævnes i litteraturen, fremstår flere delelementer i tråd med denne. Særligt pointeres det, at lærerens tid uden for klasserummets undervisning også har et potentiale, som man bør inddrage – det vil sige tiden til refleksion.

Den pædagogiske ledelse har en central funktion i udviklingen af uddannelsernes kvalitet og dermed en vigtig rolle at spille i opbygningen og forvaltningen af skolen som et professionelt læringsfællesskab. Den nyeste forskning peger på behovet for at udvikle skolernes pædagogiske ledelse med særligt henblik på, at ledelsen kommer tættere på lærerne og den faglige pædagogiske praksis. Derfor skal ledelsen nu i langt højere grad end tidligere have større fokus på faglig pædagogisk udvikling i fx fordelingen af undervisningsopgaver, opfølgning herpå, samarbejde og evaluering. Der er samtidig stadigt stigende krav og forventninger til gymnasieskolerne om en stærk evalueringskultur, der sikrer kvaliteten i den pædagogiske praksis.

Herover forklarer Lea Lund, hvordan ledere og lærere sammen kan arbejde med at skabe et professionelt læringsfællesskab på deres skole. Et tema der bliver behandlet yderligere på midtvejskonferencen for projektet “Klasseledelse og Erfaringsopsamling – KLEO” den 13. maj 2019.

Arbejdet med skoleudvikling som professionelt læringsfællesskab bygger på, at lederne på skolen kan facilitere gode didaktiske dialoger om praksis, som lærer og leder sammen kan reflektere omkring. Dermed er fokus på det potentiale, der ligger i lærernes tid uden for klasserummets konkrete undervisning og den tid, der går til fælles refleksion.